Pippi og Navigent
En svensk tingfinder
Pippi Langstrømpe er en mester i at vende tingene på hovedet og få det bedste ud af ting, andre smider væk. Vi har Pippi i tankerne, når vi fx laver ressource-arkæologi på en arbejdsplads og får øje på brugte som ubrugte ressourcer.
Spunk og spørgsmål
Ligesom de store filosoffer stiller Pippi spørgsmål, der vender tingene på hovedet.
Fx kan hun spørge:
"Hvem er det egentlig, der fra begyndelsen har fundet på, hvad ordene skal betyde?" og finder straks på et splinternyt ord "spunk"! Hun ved, at det ikke betyder støvsuger, men hvilken mening spunk ellers har, sætter hun sig for at finde ud af. Ikke ved at kigge i ordbøgerne men ved at gå på meningsjagt i virkeligheden omkring hende:
"Spunk kan måske købes i butikkerne. Kom, vi går hen og spørger".
Go and ask!
Pippi inspirerer os i vores arbejde med mennesker og organisationer, hvor vi også vender tingene på hovedet ved hjælp af udfordrende spørgsmål til ledere og medarbejdere. Hendes nysgerrighed er formidabel, og hun er ikke bange for at gå ud i verden og se sig om. På samme måde er "Go and ask" en opfordring, der tit lyder blandt Navigenterne. Vi vil tæt på de organisationer og mennesker, vi arbejder med, og stiller gerne de nysgerrige spørgsmål på kryds og tværs af organisationen.

