Sådan får dit barn succes!
OPLYSNINGSKAMPAGNE OM UDDANNELSE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER
Navigent har gennemført en oplysningskampagne om uddannelse, hvor målgruppen var forældre til uddannelsessøgende børn i Sundparken i Horsens, Brøndby Strand og Urbanplanen.
Brug For Alle Unge (Ministeriet for Børn og Undervisning) ønskede at øge forældrenes viden om uddannelsesmulighederne - især de erhvervsrettede uddannelser, som de unge i høj grad fravælger.
INDDRAGELSE AF LOKALE AKTØRER OG FORÆLDRE
I alle tre boligområder blev der etableret lokale aktørnetværk bestående af bl.a. UU-vejledere, skole-hjem-vejledere, boligsociale medarbejdere. I samarbejde med Navigent udviklede aktørnetværkene de lokale oplysningsaktiviteter, og rekrutterede forældre til arrangementerne.
De lokale aktørnetværk en uddannelsesbazar med levende værksteder, rollemodeller og konkurrencer for de fremmødte. Bazarerne blev afholdt en lørdag formiddag og to hverdagseftermiddage - og tiltrak mange af de lokale forældre og familier.
"Det var så den første uddannelsesbazar på Brøndby Strand Skole - ingen tvivl om, at vi har skabt en tradition!" (Afdelingsleder, Brøndby Strand Skole)
Efter bazarerne gik turen til to virksomheder: LEGO fabrikken i Billund og DR-byen på Amager.
VIL DU OGSÅ LAVE EN OPLYSNINGSKAMPAGNE?
Her kan du finde inspiration og hente værktøjer, som hjælper jer med at gennemføre en uddannelseskampagne for etniske minoritetsforældre i jeres eget boligområde.
KAMPAGNEFILM OM ROLLEMODELLER
HVORDAN LAVER VI EN OPLYSNINGSKAMPAGNE?






