Uddannelse

Skole- og uddannelsesområdet er en vigtig del af både det enkelte menneskes liv og samfundets velfærd. Navigent navigerer, sammen med faglige aktører, ledere og brugere i danske skoler og uddannelser mod at kvalificere vejledning, udvikle uddannelse og sikre inklusion. Vi ser mennesker som en ressource, der under de rette omstændigheder kan blive aktive medborgere. 

Vi involverer os i en række forskelligartede indsatser. Fx kan nævnes:

  • Indsatser for at skabe en udviklende læringskultur i skoler og uddannelser
  • Udvikling af skole-hjem samarbejde – også når det er svært
  • Inddragelse af minoritetsforældre i demokratiske fora i folkeskolen
  • Lærere og ledere lærer at ‘se på egen praksis’ og bruge denne viden til kvalificering af erhvervsskoleuddannelserne
  • Formidling af viden om erhvervsuddannelser til forældre og unge i udsatte boligområder 
  • Brugerdreven kvalificering af UU-vejledningen, så flere unge kommer i uddannelse og job

 

Mindset på skole- og uddannelsesområdet

Navigent har gennem en årrække arbejdet med mindset’ets betydning for læring og trivsel. Inspirationen kommer bl.a. fra psykolog Carol Dweck fra Stanford University, hvis forskning viser, at vores mindset vil bestemme, hvordan vi lærer og reagerer i forskellige situationer.

Navigent har stor erfaring med at kick-starte skoler og uddannelsesinstitutioners arbejde med mindset. Vi ved, hvordan teori og evidens skal præsenteres, så ressourcepersoner omkring børn og unge føler sig klædt på til at implementere en mindset-kultur. 

Vi holder samskabende workshops, hvor vi dykker bagom greb, der fremmer elevernes mindset, som fx: 

  • Formativ feedback  
  • Klasserumskultur
  • Sprogets betydning
  • Viden om hjernen og læring

Vi udvikler film, plakater, materialer med gode greb og forskellige spil og lege, der kan understøtte undervisernes arbejde med implementering af en mindset-kultur.

På workshops beskæftiger vi os også med underviseres eget mindset, og betydningen af samarbejdet mellem fag- og ressourcepersoner ift. at udvikle en god mindset praksis.

Ledelsens opbakning er nødvendig for at sikre en vellykket implementering af en mindset-kultur. Vi arbejder fx med, hvordan ledelsen kan bruge fortællinger strategisk i sparring med lærerne, så der skabes ansvar og engagement i en travl hverdag. 

Scroll til toppen