I gymnasiet kan eleverne føle et stort pres for at opnå høje karakterer, hvilket har den kedelige konsekvens, at nogle elever er lige så stressede som de 20 % mest stressede voksne danskere. Mange af disse elever kan føle sig presset til at skulle performe i undervisningstimerne for at få høje karakterer, hvilket kan gøre at selve processen hen i mod læringen, nedprioriteres og den nemmeste vej til at præstere vælges. De mange karakterer som eleverne konfronteres med i gymnasiet kan presse og påvirke dem, så de bliver bange for at lave fejl i undervisningen. Derudover kan klassedynamikken rammes negativt fx hvis elever skaber et konkurrencepræget miljø, der udstiller elever. Denne mangel på tryghed i klasserummet forringer læringen, da eleverne vil være forsigtige med at byde ind.
En eller anden grad af karakterfrihed kan være en del af løsningen på problemet og det er der rundt regnet en fjerdedel af landets gymnasier, der har arbejdet med i forskellige udstrækning.
Kan færre karakterer gøre en forskel?
Karakterfrihed handler om, at der gives færre karakterer i løbet af undervisningsåret og i stedet fokuseres der på feedback med særlig opmærksomhed på at give formativ feedback. Det er en fremadrettet feedback, der giver eleverne input, der hjælper dem med at blive bedre. Flere gymnasier rundt om i landet forsøger sig med brugen af karakterfrihed og har gode erfaringer hermed. Nogle gymnasier oplever således, at eleverne i højere grad tør begå fejl og at dynamikken mellem eleverne forbedres.
Droppes karakterne, stiller det imidlertid krav til underviserne om at levere en konkret og brugbar formativ feedback, så eleverne får en idé om, hvordan det går fagligt og hvad de skal arbejde videre med. Det kan for nogle undervisere være en ændring af praksis, der kræver tilvænning, læring og inspiration.
Min dansklærer sætter feedbacken ind i et skema med godt og dårligt. Men det er svært at vide, hvordan man skal gøre det dårlige om. Jeg har nogle gange spurgt, hvad jeg skal gøre anderledes, men han kan ikke sige det, så jeg forstår det. Så ved man bare, at noget er dårligt, men man ved ikke hvorfor. – Elev, 2.g.
Forskning viser, at karakterer bremser læringen
Nogle lærere giver både karakterer og formativ feedback. Det kan lyde som en helgardering – eleverne får både konstruktiv feedback og en karakter, så de ved, hvor de står. Men….
Forskning af bl.a. Ruth Butler viser, at når elever kun får karakterer på to opgaver i træk om et emne, så sker der ingen forbedring i anden opgave. Får eleverne både feedback OG karakterer mellem første og anden opgave, så forbedrer de sig heller ikke. Derimod forbedrede elever, der kun får formativ feedback, sig med 30 pct. i gennemsnit. Elever anvender altså ikke den feedback de får i en opgave, hvis de samtidig får en karakter. Af den grund er det yderst relevant, at fokusere på en højere grad af karakterfrihed, hvis eleverne skal fokusere mere på selve læringsprocessen.
Karakterfrihed kombineret med formativ feedback giver bedre lærer/elev relation
En evaluering foretaget af Navigent af et toårigt projekt på syv gymnasier ”Fra performancekultur til læringskultur” viser, at karakterfrihed og øget fokus på formativ evaluering også skaber en bedre lærer-elev relation. En gymnasielærer i projektet udtalte: [Jeg] tænker jeg skulle have vidst dette for 10 år siden. Det giver svar på mange ting og gør processen nemmere og relationen til eleverne bedre.
Relationen mellem lærer og elev bliver altså styrket, men evalueringen viser at relationen især styrkes, hvis læreren i sin undervisning anvender metakommunikation til at tydeliggøre for eleverne, hvornår de er i henholdsvis et øverum eller præstationsrum. Hvis eleverne er i tvivl om, hvad de bliver bedømt på, så mister læreren sin troværdighed.
Relationen mellem lærer og elev er ifølge metaforskeren John Hattie det, som betyder mest for elevers læringsresultater og af den grund er det vigtigt, at arbejde på at forbedre relationen, hvis eleverne skal blive så dygtige som muligt. Kan arbejdet med at fremme et udviklende mindset via færre karakterer, mere feedback og skabelse af en tryg klasserumskultur være vejen til en bedre lærer/elev relation, er det blot endnu et argument for at fortsætte det gode arbejde.
Karakterfrihed gør elever mindre pressede
Evalueringen foretaget af Navigent viser, at flere gymnasieelever er positive overfor karakterfrihed. En 1.g elev udtaler: Jeg føler ikke, at jeg bliver bedømt på hver enkelt aflevering. Før i tiden, da jeg fik karakterer, kunne jeg gå helt ned i kulkælderen, hvis jeg fik en dårlig karakter. Nu presser det mig meget mindre.
Nogle elever føler, at der er mere plads til læring, når der ikke gives karakterer på afleveringerne. Det gør eleverne mindre pressede, fordi de føler det er okay, at deres opgaver ikke er fejlfrie.
Flere elever giver også udtryk for, at deres trivsel forbedres med karakterfrihed. Det er godt, at vi ikke får karakterer. Så sammenligner man ikke sig selv med de andre hele tiden – udtaler en elev fra 1.g.
Klassedynamikken forbedres med karakterfrihed, fordi eleverne konkurrerer mindre med hinanden.
Vil fremtiden byde på mere formativ feedback?
Vi håber, at endnu flere skoler vil gå ind i 2018 med et fokus på at drosle ned for karaktererne og styrkelse af den formative feedback til eleverne. Det kræver, at skolerne prioriterer det og erkender, at det kræver noget at få alle lærere til at mestre dette. Ingen karakterer og mangelfuld feedback efterlader blot et tomrum og forvirring hos eleverne og det gavner ikke læringen.