Mange gymnasieelever har dårligt selvværd og tør ikke sige noget i undervisningen, af frygt for at det påvirker ens karakterer negativt.
Adskillige gymnasieelever lægger i høj grad vægt på at skulle præstere godt i skolen, hvilket fjerner fokus fra at gymnasiet er et læringsmiljø, hvor eleverne skal turde lave fejl, for at kunne blive bedre.
For at komme den udbredte performancekultur i gymnasiet til livs, har syv gymnasier indgået et 2-årigt samarbejde med Navigent om projektet ”fra performancekultur til læringskultur”. Håbet er, at få eleverne til at fokusere på selve læringen frem for resultatet til sidst.
Kan mindsetkultur flytte elevernes fokus fra performance til læring?
Vejen hen mod at få skabt en læringskultur er foregået ved at etablere en mindsetkultur i gymnasierne, hvor eleverne ikke skal føle, at de bedømmes i alle undervisningstimer og derfor vil performe overfor læren. Undervisningen skal derimod ses som et øverum, hvor det er okay at lave fejl og påpege, at man ikke forstår det, læren siger.
For at mindske performancekulturen, har de syv gymnasier arbejdet med hel eller delvis karakterfrihed til fordel for formativ evaluering.
Fastlåst og udviklende mindset
Eleverne er blevet præsenteret for to mindset: Det fastlåste og udviklede. En person vil i overvejende grad hælde til et af de to mindset.
En performancekultur kan i høj grad fremme et fastlåst mindset, da elever ikke tør udfordre sig selv af frygt for at få dårligere karakterer. Elever med et overordnet fastlåst mindset ser ofte intelligens som statisk, hvilket gør, at de hurtigt giver op, når de møder modstand i et fag og derved foretrækker at performe overfor læren og lade som om, de har forstået det, der gennemgås i undervisningen. Derudover kan elever med et overvejende fastlåst mindset ofte ikke lide at modtage konstruktiv feedback, fordi det føles som om, at kritikken er rettet mod ens person, hvilket gør det svært at forbedre sig i et fag. Overordnet set medfører et fastlåst mindset, at elevers læring hurtigt kan gå i stå samt dårligere trivsel.
Elever med et overvejende udviklende mindset tror på at intelligens kan udvikles ved at øve sig, hvilket gør at man tør tage udfordringer, fortsætte når ting bliver svære og lytter til konstruktiv feedback for at blive bedre. Et udviklende mindset har i højere grad fokus på selve læringen frem for slutresultatet ved fagets afslutning.
Mindre fastlåst mindset og bedre selvværd
Navigents evalueringen af projektet har vist, at eleverne fra de syv gymnasier overordnet set har fået et mindre fastlåst mindset, et øget selvværd og i mindre grad har fokus på at skulle præstere i undervisningen. Nu tør eleverne i højere grad at lave fejl i undervisningen og tænker mindre på, hvad de andre i klassen tænker om dem.