Mindsetbaseret ledelse i gymnasiet

I forløbet med de fire gymnasier har vi været rundt om forskellige ledelsesgreb til at fremme og forankre en mindset-kultur på gymnasierne. Vi har arbejdet med strategisk storytelling, feedback o.a. Konklusionen er, at der ikke er en entydig opskrift på, hvad lederne skal gøre for at hjælpe en mindset-kultur på vej i organisationen, men der kan alligevel trækkes nogle budskaber og rettesnore ud af gymnasiernes hidtidige erfaringer, som andre kan bruge som afsæt for deres overvejelser.

En cirkulær model

Figur 1 skitserer en model, som kort beskrives her. Modellens enkelte bestanddele uddybes trin for trin i de efterfølgende kapitler. Inderst i modellens kerne er overvejelser om mål og mening samt relevante lederkompetencer. Et bud på organisationens proces for at fremme en mindset-kultur er placeret rundt om disse kerneelementer. Om de giver den enkelte organisation et naturligt flow afhænger af skolens struktur og aktuelle situation. Rækkefølgen kan ændres eller noget kan udelades efter behov. I modellen er der en bevægelse rundt, der skaber en progression i arbejdet, men det vil undervejs være naturligt med bevægelser den modsatte vej, nemlig når de høstede erfaringer afslører behov for at justere indsatsen.

Mål og mening med mindset-tilgangen

Modellens kerne er en grundlæggende overvejelse om, hvad man vil opnå og hvorfor. Hvorfor kan måske findes i nogle
af de begreber, der står i ’skyerne’ rundt om modellen, der bl.a. beskriver udfordringer som stress, præstationskrav, men også ønsker om bedre trivsel, større motivation o.a. Organisationen kan gøre sig overvejelser om den herskende og ønskede læringskultur og om mindset-teori kan tilføre noget. Det kan være overvejelser, der foregår i ledelsen, i SU, Pædagogisk Råd eller andre relevante fora.

Lederkompetencer og mindset-indsatsen

Rundt om kernen er eksempler på lederkompetencer – skabe klarhed, være vedholdende og at kunne tilpasse, som er relevante i faserne i processen.

Skabe ejerskab til mindset. Hvis holdningen er, at mindset-tilgangen kan være en vej at gå for at fremme den ønskede læringskultur, er næste skridt at skabe ejerskab i en bredere kreds af lærere. Det kan ske ved at introducere mindset-teorien og have en dialog om, hvorvidt den omsat til praksis giver mening i arbejdet.

Hvad gør vi i forvejen?

Et naturligt næste skridt er at undersøge, hvad lærerne gør i forvejen, der flugter med den ønskede praksis. Det handler om at sætte ord på dét man allerede gør og sætte det i relation til mindset-teorien. Det vil samtidig synliggøre, hvor der kan gøres mere.

Rammer for indsatsen og valg af aktiviteter

Rammer kan være om indsatsen igangsættes som pilotprojekt for udvalgte lærere eller omfatter alle. Rammer er også om der afsættes tid til udvikling. Ligeledes skal organisationen forholde sig til hvilke aktiviteter, der igangsættes. Der kan fx være særligt fokus på at give formativ feedback eller på at skabe en tryg klasserumskultur, der får alle elever på banen.

Har medarbejderne de fornødne værktøjer og kompetencer?
Det er vigtigt, at medarbejderne har de nødvendige værktøjer og kompetencer til at gennemføre indsatsen. Det kan være alt fra eksempler fra andres praksisser til viden om at give formativ feedback i specifikke fag.

Forankring gennem feedback, sparring, storytelling og rum til refleksion
Hvor de ovenstående punkter er forudsætninger for at komme i gang, handler dette punkt om det lange seje træk i forhold til at holde indsatsen på sporet. Her kan feedback, sparring, storytelling og rum til refleksion være nogle af de greb, der bruges. I denne fase kan der opstå behov for at justere, hvis noget ikke virker efter hensigten.

Effektmåling og sidegevinster

Ledelsen bør fx årligt undersøge om indsatsen har den ønskede effekt. Har den ikke det, er der behov for at ’starte forfra’ dvs. undersøge om der er det fornødne ejerskab. Undersøge hvad vi allerede gør. Om der er rammer eller aktiviteter, der bør justeres. Eller om der er behov for nye værktøjer og kompetencer. Det kan også være, der opstår en erkendelse af, at lederne bør justere deres praksis i forhold til indsatsen. Endelig kan der afdækkes sidegevinster, som man ikke på forhånd havde set komme.

Scroll til toppen