Studievejledningen på Antropologi, Københavns Universitet (KU) og AAU Studievejledning har gennemført et forløb i samarbejde med konsulentfirmaet Navigent i 2017, hvor de sammen skulle finde ud af, hvordan indsigterne fra psykolog Carol Dwecks forskning om motivation kan komme de studerende til gode.
Dwecks forskning handler om, at de studerendes mindset, eller de tanker de har om egne evner, er afgørende for, hvor godt de trives i deres læringsproces. For at få en god læringsproces og dermed trivsel er det vigtigt, at man tror, at man kan blive bedre og udvikle sig. Dvs. at man tror, at man med de rigtige strategier kan komme efter det. Tror man omvendt, at ens evner er mere eller mindre medfødte, så kommer studierne til at handle om at se god ud og man vil være fokuseret på at præstere fremfor at se mening og glæde sig ved selve læringsprocessen. Det kan give en dårlig trivsel og øget sandsynlighed for frafald.
Der er derfor gevinster at hente, hvis man kan fremme de studerendes ’udviklende’ mindset, hvor de bruger deres energi på at være i læringsprocessen og ikke ser karakterer som udtryk for deres grundlæggende personlige egenskaber.
Nye indsigter og nye greb i studievejledningen
Studievejlederne har fået viden om forskningen bag og fået indsigt i betydningen af de studerendes reaktionsmønstre, når de fx er pressede eller optagede af ikke at fejle. De har været medskabere af en række materialer, som skal være en hjælp, når indsigterne formidles internt til andre studievejledere og direkte til studerende.
Det har affødt en ændret praksis på flere punkter blandt studievejlederne, som nu også fortæller om betydningen af de studerendes mindset, når de er ude og fortælle om gode studieteknikker, gruppearbejde osv. Studievejledernes indsigt i betydningen af de studerendes mindset, har desuden været et supplement til de individuelle vejledningssamtaler.
”Indsigterne om mindset har givet et ekstra perspektiv i vores arbejde. Fx har det givet et ’nyt sprog’, hvor ord som præstation, læring, fejl, proces, mod, udfordring og indsats bliver brugt på en ny måde, da ordene har fået en anden betydning end tidligere. Det nye sprog gør, at vi føler os mere sikre i samtaler om præstation, motivation, angst, trivsel, gruppearbejde og planlægning” – studievejleder.
Det har desuden givet en følelse af, at man hurtigere kan spotte, når den studerende har nogle fastlåste problematikker, og det gør, at man hurtigere ved, hvilke spørgsmål der skal stilles.
Studievejlederne fortæller, at de kan spore en effekt hos de studerende. De virker lettede og bliver hurtigere handlingsparate. Om indsatsen giver lavere frafald, vil tiden vise, men allerede nu er der tegn på at det går den vej. Således berettes fra Antropologi, at ’typiske’ frafaldstruede studerende på 1. semester, stadig hænger på i 2. semester. Om de falder fra senere eller fastholdes på studiet, vil tiden vise.
På Antropologi blev indsatsen desuden direkte årsag til, at man valgte at droppe karaktergivning på 1. år.